Vanløse IF – IF Lyseng (4-2)

Denne tidlige lørdag eftermiddag havde søvn i øjnene. Den lænede sig bagover. Forsøgte at læne sig ind i den sidste rest af sommerferie, som var det en dyb liggestol, den nægtede at rejse sig fra.

Således var det også en stilfærdig oplevelse at ankomme til Vanløse Idrætspark, en halv times tid før kampstart. De få mennesker, der var ankommet før mig, sad som spredte helligdage på en stor, tom tribune, og var faldet dybt og ubehjælpeligt i hver deres sæt staver.

Jeg holder meget af intense, sitrende tribuner, men jeg holder også af den stilfærdigt summende sommer-tomhed, man kan opleve. Et fodboldstadion må også gerne være et sted, hvor folk kan sidde sammen, hver for sig, og være stille. Sådanne steder finder man generelt for få af i 2022…

UMF Selfoss – HK Kópavogs (1-2)

Et skydække begyndte at vride hænderne smånervøst over taget på den engang sorte Ford, vi sad i. Fra det ene øjeblik til det andet, blev forruden gennemsigtigt sandpapir, Forden blev skyllet sort igen, og kun skosnuderne af de omkringliggende bjerge, stak ud under disen.

Det passede mig fint at min sidste aften i Island, i denne omgang, bød på vejr, der gav køreturen et næsten overjordisk præg. Min hjælpsomme svoger, som havde sagt ja til at køre mig de 46 kilometer, der strakte sig mellem vores base og Selfoss, lod heller ikke til at være generet af det. Til tider er det som om, regn kan erstatte ord, og der var således lidt længere mellem sætningerne end sædvanligvis. Måske var vi bare begge opmærksomme på at bruge den sidste aften inden hjemrejsen, på at inhalere hvad vi kunne af dette storslåede, voldsomme land.

Dette er således tredje og sidste omgang noter fra de islandske tribuner…

ÍBV – Valur Reykjavík (3-2)

Jeg bevæger mig ind på tribunen. Havblå og solgule sæder. Over min ene skulder, stikker et rødmosset vulkankrater snuden op i horisonten. På min venstre side har jeg udsigt til vandet, der glinser i synsfeltet. Foran mig ligger en smuk græsplæne, kridtet op som en fodboldbane, og bag denne har jeg udsigt til massive klippeformationer, der ikke har noget problem med at stjæle showet helt og aldeles. Solen skinner, luften er knivskarp. Jeg er havnet i en rejsebrochure, og solgt til stanglakrids…

Thróttur Reykjavik FC – Höttur/Huginn (3-3)

Endelig, omtrent 20 minutter før kampstart, blev en luge knirket op, og et venligt ansigt tittede ud. Før jeg nåede sige noget, fossede undskyldningerne fra den smilende, lyshårede kvinde bag glasset, som forklarede at stort set alle omkring klubben var på sommerferie, og at de derfor ikke havde nået at åbne biksen før nu. Hun håbede, der ville være nok spillere hjemme til at stille et hold, lo hun. Måske med en lille snert af ængstelse…

Loader…

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Om mig

Mit navn er Jonas Villumsen. Født i nittentreogfirs. Uddannet sangskriver/musiker med en stor kærlighed til fodbold, stadions og ikke mindst menneskerne, der findes der.

Subscribe to My Blog

Get new content delivered directly to your inbox.