UMF Selfoss – HK Kópavogs (1-2)

Et skydække begyndte at vride hænderne smånervøst over taget på den engang sorte Ford, vi sad i. Fra det ene øjeblik til det andet, blev forruden gennemsigtigt sandpapir, Forden blev skyllet sort igen, og kun skosnuderne af de omkringliggende bjerge, stak ud under disen.

Det passede mig fint at min sidste aften i Island, i denne omgang, bød på vejr, der gav køreturen et næsten overjordisk præg. Min hjælpsomme svoger, som havde sagt ja til at køre mig de 46 kilometer, der strakte sig mellem vores base og Selfoss, lod heller ikke til at være generet af det. Til tider er det som om, regn kan erstatte ord, og der var således lidt længere mellem sætningerne end sædvanligvis. Måske var vi bare begge opmærksomme på at bruge den sidste aften inden hjemrejsen, på at inhalere hvad vi kunne af dette storslåede, voldsomme land.

Dette er således tredje og sidste omgang noter fra de islandske tribuner…