AB Gladsaxe – B.93 (0-3)

Kampen fløjtes i gang, en tromme stikker i galop fra B.93-sektionen til højre for mig, nogens telefon ringer. Det er som det skal være. Midt på banen støder lydbølger sammen, afsendt fra hver deres langside, iklædt hver deres koordinerede farve-kombinationer. Det er som en musicalversion af en stammekrig. Her er ingen der knipser, som banderne i West Side Story, men til gengæld afsendes myriader af hjertetrommeslag. ANIMAL MAGNETISM står der på ryggen af en strikket cardigan…

B.93 – Hellerup IK (3-1)

En lille tristhed arbejdede sig gennem hovedet, da jeg gik langs Østerbrogades fortov. Det overrasker mig altid en smule hvor brede de egentlig er. Fortovene. Det ekstra spor kunne godt have gjort nytte på min hjemmebane, Nørrebrogade. Tristheden var i øvrigt ingen overraskelse. Tværtimod, det er den slags tristhed der altid står og venter i slutningen af en ferie. Den står og glaner som en forvokset søndagsblues, og ved ikke helt hvad den skal gøre af sig selv og sine lidt for lange, hule lemmer…

Brønshøj Boldklub – Frederikssund IK (1-2)

To unge mennesker flød ud på bænken ved et busstoppested. To smilende spejlæg med hinanden i hånden. Der var noget i luften, ingen tvivl. Foråret havde løsnet varselsskud, de seneste dage, men nu føltes det som om, årets første ægte forårsdag var kommet anstigende. Som om, den var stået af 2A ved Terrasserne, og nu stod og hang over Utterslev Mose, med farveladehimmel og mildt ansigt…

Hellerup IK – BK FREM (1-1)

”Hellerup, for hel-ved’, riv hele lortet ned!” blev der råbt i kor, ud gennem store, brede smil.
”Vi har ik’ en skid at bru-ge det til!” råbte et snyde-rimende svar-kor i skudsikkert humør. En tynd mand, med langt hår og komplet ubestemmelig alder, klukkede så hans adamsæble lignede fuglen fra et himmelvendt kukur. En smuk dag, der til forveksling kunne ligne forår, og en himmel der lignede en børnetegning, hang over Jægersborg Station. Sydhavnen havde ramt Nordbanen…

FA2000 – Vanløse IF (1-2)

…AC/DC’s ’Thunderstuck’, der fungerer som indløbsmusik når FA 2000 spiller hjemme, satte i bevægelse fra højtalerne. Den nåede dog ikke engang at flytte spillerne hele vejen ind på banen, før musikken blev afbrudt af hvad der lød som nogen, der prøvede at ringe til den telefon, sangen blev afspillet fra. Der lød lidt spredt latter. Det spændte unægteligt ben for den energiske, flyvende start, musikken formentlig var tiltænkt at fungere som indpisker til. 

Det passede på alle måder til denne dags væsen.
Noget med manglende rytmer, noget med distancer…

BK FREM – Aarhus Fremad (0-1)

…men nu, hvor jeg har sat 2 x størrelse 43 inden døre på stadion, pakker regnen sammen, som var det aftalt spil. BK FREMs blå og røde farver blander sig med Aarhus Fremads gule og sorte. Noget klapper, noget føles helt rigtigt. Ovre fra hjørnet råber nogen noget ind til linjevogteren, om at trænge til briller – hvilket er tidligt at råbe den slags, eftersom der stadig er omtrent tyve minutter til kampen overhovedet skal starte…

Fremad Amager – FC Helsingør (0-1)

En ældre gut så ud til at pudse næse direkte i sine luffer. En kvinde med frostblå læber mimede, efter bedste evne, med på ’Jenny from the Block’. Maskotten med det diabolske smil lod sig fotografere med to rædselsslagne børn, og lignede én der havde været vågen i et år…

Brønshøj Boldklub – B 1908 Amager (2-2)

”Op i nettaget, for helved’ …hør nu efter!” råbte en ung gut bag mig, ud gennem et flere oktaver bredt smil, bestående af lutter hvide tangenter. En lille pige i jordbærstrikhue, med en hvepsestribet trøje trukket ud over sin lyserøde flyverdragt som skindet på en pølse, klatrede rundt på cementtrinene med sin far i hælene, mens kampen bag dem stepdansede lidt på stedet…

AB Gladsaxe – Thisted FC (2-1)

Hvor gårsdagen havde været en iskold, sammenbidt satan af en lørdag, med sne i skrå, hvide snit, på grå baggrund, var der en anden klarhed over denne dag. Den var stadig skarp som et barberblad, men også klar nok til at solen kunne slå smut i klingen.

Selvsamme sol pressede hele ansigtet mod de uvaskede ruder på Café 1889, hvor jeg sad bænket med Junior, som var midt i en brydekamp med en muskuløs stadionpølse, hvor det endnu var for tidligt at forudsige en vinder.

Ude fra tribunen fik to dumpe klask på en tromme det til at lyde som om, nogen var faldet i søvn over den. Det var dog ikke tilfældet, og da vi trådte ud i den knasende luft, og bevægede os langs rækkerne, måtte vi glædeligvis forbi en god del af de grønne plastiksæder for at finde et par ledige af slagsen…(læs mere)