AB Gladsaxe – B.93 (0-3)

Kampen fløjtes i gang, en tromme stikker i galop fra B.93-sektionen til højre for mig, nogens telefon ringer. Det er som det skal være. Midt på banen støder lydbølger sammen, afsendt fra hver deres langside, iklædt hver deres koordinerede farve-kombinationer. Det er som en musicalversion af en stammekrig. Her er ingen der knipser, som banderne i West Side Story, men til gengæld afsendes myriader af hjertetrommeslag. ANIMAL MAGNETISM står der på ryggen af en strikket cardigan…

AB Gladsaxe – Thisted FC (2-1)

Hvor gårsdagen havde været en iskold, sammenbidt satan af en lørdag, med sne i skrå, hvide snit, på grå baggrund, var der en anden klarhed over denne dag. Den var stadig skarp som et barberblad, men også klar nok til at solen kunne slå smut i klingen.

Selvsamme sol pressede hele ansigtet mod de uvaskede ruder på Café 1889, hvor jeg sad bænket med Junior, som var midt i en brydekamp med en muskuløs stadionpølse, hvor det endnu var for tidligt at forudsige en vinder.

Ude fra tribunen fik to dumpe klask på en tromme det til at lyde som om, nogen var faldet i søvn over den. Det var dog ikke tilfældet, og da vi trådte ud i den knasende luft, og bevægede os langs rækkerne, måtte vi glædeligvis forbi en god del af de grønne plastiksæder for at finde et par ledige af slagsen…(læs mere)

FA 2000 – AB Gladsaxe (1-1)

En enkelt dødsdrukken hveps var hvad der var tilbage af sommeren.
Og den skrålede på sidste vers. 
Den hamrede hidsigt ind i tindingen på mig, to gange i træk, hvorefter den faldt ned på den træbænk, jeg sad på, med en spektakulær maveplasker. Man kunne høre det knase da den ramte.
Så trillede den ned i en revne mellem de grønmalede brædder, og tilbage stod efteråret…

AB Gladsaxe – Brønshøj Boldklub (3-1)

Jeg var egentlig mentalt indstillet på heldagsregn af irsk kaliber.
I flere døgn havde min vejr-app udelukkende omtalt denne dag i gråtoner, men da jeg nærmede mig stadion, fægtede solen med åben pande og brugte skydækket som forsvarsløs nålepude.

På Gladsaxe Stadion mærker man vejret.
For at formidle oplevelsen af at placere mig på tribunen til mit andet Mosederby – mit første på dette stadion – er det således langt fra ubetydeligt at nævne, at det var en overordentligt smuk dag…

Vanløse IF – AB Gladsaxe (0-2)

En ældre herre, et par rækker længere nede på tribunen, rømmede sig i en rytme der passede 1:1 med temaet fra ’The Final Countdown’. Det gjorde mig lidt nervøs.
Ikke grundet risiko for smitte – for vi var udendørs, og folk tog de nye retningslinjer vedrørende mundbind seriøst – men derimod fordi jeg var lidt bekymret for om jeg nu skulle have Europes hit fra 1986 på hjernen i 2 x 45 minutter, plus tillægstid…

Brønshøj Boldklub – AB Gladsaxe (1-2)

– Men vi har lukket alt for mange mål ind på udebane
– På hovedbanen!?

Herefter opgav de to sølvhårede kammerater, som havde placeret sig et par rækker længere nede, at snakke sammen. Den ene af dem rystede umærkbart på hovedet og listede en cerut frem fra inderlommen. På trods af gode intentioner og ganske lange øreflipper, var det blevet sværere og sværere for dem at høre hinanden, i takt med at tribunerne omkring os fyldtes…

AB Gladsaxe – Slagelse B&I (2-1)

Jeg har hørt at de står parkeret i lagerhaller, i Ballerup, resten af året – disse sagnomspundne, midaldrende, lycradyppede mænd, man kun ser på de danske cykelstier i de tre uger, Tour de France står på.
Denne søndag kæmpede de en ulige kamp mod naturens enorme lunger, og må have ædt sig selv utallige gange undervejs. Ingen ruter i verden er længere, end den til Gladsaxe, i modvind. Jeg føler, det er et faktum…

Vanløse IF – AB Gladsaxe (1-3)

Der findes få ting der er bedre at bruge en formiddag på end at drikke kaffe, høre Blur og have udsigt til en weekend med divisionsbold. Sådan en dag der aldrig helt kommer ud af starthullerne. Sådan en lørdag, man mistænker for at være en søndag i forklædning…

AB Gladsaxe – BK Frem (2-2)

Teknologien har stadig visse mangler. Min GPS slog krøller på vejen til Gladsaxe Stadion. Luften var tonstung og elektrisk af et konstant lurende tordenvejr. Et gråt filter, man næsten ikke kunne se igennem. Det tog derfor ikke mange tramp i pedalerne på mit gadekryds af en cykel, før en stor, rygsækformet svedplet indfandt sig på min grønternede skjorte…