B.93 – Aarhus Fremad (1-0)

Vinden stak Dannebrog en vandret lussing, da vi stavrede op ad trapperne på den stejle tribune. Flaget var hæftet på en flagstang til højre på os, og hang og dirrede i luften. 
Blæsten tumlede skødesløst rundt over rækkerne med de hvide træbænke, og der gik ikke mange minutter før Hennings tænder klaprede i en grad, så jeg troede Rosalía, ved en fejl, igen var begyndt at spille fra telefonen i min lomme, og var nået til en passioneret kastagnet-solo…

Fremad Amager – Lyngby BK (0-3)

Fyrværkeri – eller en alvorligt løs sikring i højtalersystemet – bragede og knitrede, et sted over folks hoveder. Nede i nærheden af indgangen til parken, hostede en grill stikflammer et par meter op i mørket. Den elektroniske måltavle kortsluttede få minutter inde i kampen. Råbene føg som kastevinde mellem hjemmepublikummets langside og det tætpakkede udebaneafsnit, bag det ene mål. Det var ganske enkelt en vidunderlig overbelastning af sanserne…

Lyngby BK – FC Fredericia (1-1)

Denne dag var en åben pande uden rynker. Kold og klar, streng og smuk.
Luften var, i en form for bogstavelig forstand, så skarp, at den allerede havde snittet hul på mine fingre, på vejen fra busstoppestedet til stadion. Når jeg knyttede hænderne, kunne jeg med det samme mærke hvordan min vinterdeprimerede hud slog sprækker i vilkårlige linjer, og da jeg fandt min telefon frem, for at få skannet min billet ved porten, bemærkede jeg flere steder blodet ved de små flænger, nær knoerne…

Vanløse IF – Boldklubben Avarta (2-0)

Det er ikke ofte, jeg drager afsted til en fodboldkamp, når klokken på det digitale ur stadig hedder 9 til fornavn. Det viser sig dog at verden også findes på dette tidspunkt, på en lørdag, og vejret, som var et skinnende barberblad af sol og blæst, fik mig nogenlunde nådesløst på stikkerne…

BK Frem – Hellerup IK (2-1)

Jeg gik gennem den ubemandede port ind til stadion, og kunne til min glæde konstatere at der fandtes liv derinde. Væskeægte mennesker. Ganske vist ikke voldsomt mange mennesker, og ganske vist nogle mere stilfærdige mennesker, end man sædvanligvis møder i Valby Idrætspark. Men det er sådan, det skal være ved disse træningskampe. De er en helt anden disciplin. De skal ikke byde på fyrværkeri, hverken på banen eller tribunerne. De er blot hver deres lille skridt i tilløbet til sæsonstarten. Eller sæson-genstarten. Træningskampe er tømmermændspleje, rekreation, et mildt fald i staver…

FA 2000 – AB Gladsaxe (1-1)

En enkelt dødsdrukken hveps var hvad der var tilbage af sommeren.
Og den skrålede på sidste vers. 
Den hamrede hidsigt ind i tindingen på mig, to gange i træk, hvorefter den faldt ned på den træbænk, jeg sad på, med en spektakulær maveplasker. Man kunne høre det knase da den ramte.
Så trillede den ned i en revne mellem de grønmalede brædder, og tilbage stod efteråret…

Vanløse IF – FC Roskilde (2-4)

Luften var tung da jeg gik ad stien fra Vanløse Station. Det føltes næsten som om, den var foldet dobbelt. Når jeg skriver ”jeg”, mener jeg i øvrigt ”vi”. Min seksårige søn og mig. 

Der lød en rumlen, et sted fremme, nær destinationen på vores rute. Ikke fra et tordenvejr, men fra en tromme der fik kærlige stryg, og ydermere tumlede rundt i cementrungende akustik.

Da vi ankom til Vanløse Idrætspark, var det sammen med en hel del andre mennesker, i en hel del forskellige aldre. Himlen havde fortsat tunge bryn, men den nye kunstgræsbane lignede en vandkæmmet konfirmand og folk havde smil smurt over ansigterne…