AB Gladsaxe – Thisted FC (2-1)

Hvor gårsdagen havde været en iskold, sammenbidt satan af en lørdag, med sne i skrå, hvide snit, på grå baggrund, var der en anden klarhed over denne dag. Den var stadig skarp som et barberblad, men også klar nok til at solen kunne slå smut i klingen.

Selvsamme sol pressede hele ansigtet mod de uvaskede ruder på Café 1889, hvor jeg sad bænket med Junior, som var midt i en brydekamp med en muskuløs stadionpølse, hvor det endnu var for tidligt at forudsige en vinder.

Ude fra tribunen fik to dumpe klask på en tromme det til at lyde som om, nogen var faldet i søvn over den. Det var dog ikke tilfældet, og da vi trådte ud i den knasende luft, og bevægede os langs rækkerne, måtte vi glædeligvis forbi en god del af de grønne plastiksæder for at finde et par ledige af slagsen…(læs mere)

TRIBUNE-ZAP – 28./29. oktober 2022

Forrige weekend endte med at blive en begivenhedsrig affære for mit vedkommende.
Jeg var, mellem fredag og søndag, forbi fem forskellige kampe på fem forskellige stadioner. Den sidste af disse fem var dog en Superliga-kamp, og da jeg har besluttet mig for at denne side skal være dedikeret til fodbold i de lavere rækker, vælger jeg at se bort fra denne.

Til gengæld kan du her læse ud- og indtryk fra følgende kampe:

Fredag d. 28/10
Sundby BK – Brøndby IF
B.93 – BK Frem

Lørdag d. 29/10
Ballerup-Skovlunde – Avedøre IF
Brønshøj Boldklub – Gørslev IF

Hvidovre IF – Næstved BK (0-4)

Efteråret er begyndt at gøre opmærksom på sig selv, ude på de københavnske tribuner. Kulden fra min øl tog min hånd med knoglede, krogede fingre. Den blå løbebane, der flyder mellem tilskuerrækkerne og banen, havde karakter af et ishav. Andre gange, på andre årstider, har den fremstået som Ægæiske farvande, men denne aften havde det ellers lune stadion blå læber. Oktober fyldte hele skærmen…

Brønshøj Boldklub – Holbæk B&I (1-1)

Fodboldhjertet lavede ormen under skjorten, da dagens to mandskaber trådte på banen. Et glædesbrøl med kort aftræk rev sig løs fra tribunen, og blev hængende et par meter over banen, i selskab med de kaskader af gul og sort konfetti, som et aflangt rør, placeret mellem to sæder, blev ved at nyse. Arme, der endte i hænder, der endte i øldåser, der endte i halvstresset ølskum, blev løftet over hoveder. Faner og flag – nogle i sort og gul, andre med regnbuer – tegnede ottetaller i luften. Det føltes på mange måder som et omvendt VM i Qatar…

BK Frem – Esbjerg fB (3-4)

BK Frem 3 – 4 Esbjerg fBValby Idrætspark, 2. division, søndag d. 18. september kl. 13.00 ”Argh, jeg kan ikke finde ud af det røvlort, her!”En mand, med brillerne placeret i panden, en dirrende højre pegefinger og to sammenknebne øjne, indeholdende to hårdt spændte øjeæbler, kiggede bebrejdende på sin telefon.  Man må antage at denne elektroniske genstandFortsæt læsning “BK Frem – Esbjerg fB (3-4)”

Gentofte-Vangede IF – Holbæk B&I (2-2)

Gentofte-Vangede IF 2 – 2 Holbæk B&IGVI Nymosen, Danmarksserien, lørdag d. 10. september kl. 12.00 Blæsten ved Vangede Station havde spidse albuer. Jeg tog min regnjakke på.  Efter netop at have tilbragt en uge under dynen, i selskab med en fersk søløve-hoste, var jeg ikke helt i stand til at regulere min temperatur, og årstiden havde ikke iFortsæt læsning “Gentofte-Vangede IF – Holbæk B&I (2-2)”

FC Culpa – FC Roskilde (0-3)

FC Culpa 0 – 3 FC RoskildeValby Idrætspark, DBU Pokalen, onsdag d. 31. august 2022 kl. 17.15 ”Det lugter af sejr. Den er sgu hjemme, den her!” En ung fyr klædt i hvidt, med så opadvendte mundvige, at de næsten mødes i hans pande, virker sikker i sin sag – nærmest lettet over udsigten tilFortsæt læsning “FC Culpa – FC Roskilde (0-3)”

Vanløse IF – IF Lyseng (4-2)

Denne tidlige lørdag eftermiddag havde søvn i øjnene. Den lænede sig bagover. Forsøgte at læne sig ind i den sidste rest af sommerferie, som var det en dyb liggestol, den nægtede at rejse sig fra.

Således var det også en stilfærdig oplevelse at ankomme til Vanløse Idrætspark, en halv times tid før kampstart. De få mennesker, der var ankommet før mig, sad som spredte helligdage på en stor, tom tribune, og var faldet dybt og ubehjælpeligt i hver deres sæt staver.

Jeg holder meget af intense, sitrende tribuner, men jeg holder også af den stilfærdigt summende sommer-tomhed, man kan opleve. Et fodboldstadion må også gerne være et sted, hvor folk kan sidde sammen, hver for sig, og være stille. Sådanne steder finder man generelt for få af i 2022…