AB Gladsaxe – Slagelse B&I (2-1)

Jeg har hørt at de står parkeret i lagerhaller, i Ballerup, resten af året – disse sagnomspundne, midaldrende, lycradyppede mænd, man kun ser på de danske cykelstier i de tre uger, Tour de France står på.
Denne søndag kæmpede de en ulige kamp mod naturens enorme lunger, og må have ædt sig selv utallige gange undervejs. Ingen ruter i verden er længere, end den til Gladsaxe, i modvind. Jeg føler, det er et faktum…

Vanløse IF – Hillerød Fodbold (1-2)

Sveden kom pr. efterkrav. Halvandet minut efter jeg var hoppet af cyklen, havde jeg det som om jeg havde været i bad med tøj på. Et hidsigt ridt for at vriste mig fri af cykelstiernes hovedfelt resulterede nu i en lugt af livstræt bomulds-t-shirt.
Denne første septemberdag var fra starten en rodebutik af sommer og efterår. Aldeles umuligt at klæde sig på til. Fint illustreret allerede fra morgenstunden, da jeg spottede en sprinter i shorts, halstørklæde, solbriller og fingervanter…

FA 2000 – Boldklubben Avarta (1-0)

Der duftede lidt af efterår på Frederiksberg Stadion i lørdags. Luften havde en smule mere kant end den har haft i nogle måneder.
Det havde været nemt at synke hen i mild melankoli, hvis det ikke lige havde været for en håndfuld vanvittige kamikaze-hvepse, som væltede rundt og prøvede at starte slåskampe med alt og alle…

BK Union – Ishøj IF (2-3)

På et tidspunkt skrev jeg en sang der indeholdt linjen ”Hillerødgade er endeløs”. Den linje står jeg ved – og jeg har sjældent følt, den har ramt mere plet end i lørdags, da jeg gik på flade konvolutter langs netop Hillerødgade.
Denne eftermiddag var destinationen Genforeningspladsen i Nordvest. Sæsonpræmiere i Danmarksserien. Intet mindre…

Brønshøj Boldklub – BK Frem (2-2)

Sidste lørdag var en sær størrelse.
Sommeren var langt om længe kommet buldrende. Med sydlandske temperaturer, cocktail-parasoller og sløve mariachi-trompeter. Fredag smeltede nærmest fast i maskineriet i en grad, så man begyndte at spekulere på om det nogensinde ville blive lørdag…

Nostalgi: landskampe i 90’erne

Tiden kan stå bomstille om sommeren. Jeg mindes at have brugt endeløse sommerferier på ryggen, på endeløse græsplæner, som barn. Lige nu, som forklædt som voksen, har jeg en tilsvarende fornemmelse, som kommer af at befinde sig i den parentes, det er, at vente på at næste sæson starter.

Jeg må vride noget ud af dette ingenmandsland, så her kommer et par dybe spadestik i form af de første stadionoplevelser, jeg overhovedet kan huske…

Hvidovre IF – Skive IK (0-2)

Tid er en pragtfuldt relativ størrelse. Jeg er nu gået ind i den fase af min sommerferie, hvor jeg ikke aner hvilken dag det er, medmindre jeg gør en indsats for at finde ud af det. Højre og venstre begynder også så småt at glippe. Det er sommerens sweet spot.

På samme måde kan afstande også virke flydende. Der er 9 kilometer til Hvidovre Stadion fra mit hjem, og denne dag føltes disse 9 kilometers cykeltur som om den var ovre før den var begyndt. Vejret var venligt, Valby Bakke var ikke mere end et greb i lungen…