Hvidovre IF – Næstved BK (0-4)

Efteråret er begyndt at gøre opmærksom på sig selv, ude på de københavnske tribuner. Kulden fra min øl tog min hånd med knoglede, krogede fingre. Den blå løbebane, der flyder mellem tilskuerrækkerne og banen, havde karakter af et ishav. Andre gange, på andre årstider, har den fremstået som Ægæiske farvande, men denne aften havde det ellers lune stadion blå læber. Oktober fyldte hele skærmen…

Fremad Amager – Lyngby BK (0-3)

Fyrværkeri – eller en alvorligt løs sikring i højtalersystemet – bragede og knitrede, et sted over folks hoveder. Nede i nærheden af indgangen til parken, hostede en grill stikflammer et par meter op i mørket. Den elektroniske måltavle kortsluttede få minutter inde i kampen. Råbene føg som kastevinde mellem hjemmepublikummets langside og det tætpakkede udebaneafsnit, bag det ene mål. Det var ganske enkelt en vidunderlig overbelastning af sanserne…

Lyngby BK – FC Fredericia (1-1)

Denne dag var en åben pande uden rynker. Kold og klar, streng og smuk.
Luften var, i en form for bogstavelig forstand, så skarp, at den allerede havde snittet hul på mine fingre, på vejen fra busstoppestedet til stadion. Når jeg knyttede hænderne, kunne jeg med det samme mærke hvordan min vinterdeprimerede hud slog sprækker i vilkårlige linjer, og da jeg fandt min telefon frem, for at få skannet min billet ved porten, bemærkede jeg flere steder blodet ved de små flænger, nær knoerne…

Hvidovre IF – Fremad Amager (3-0)

Sommerferiens gule overstregningstusch lod til at strække sig hen over denne fredag.
En halv time før kampstart var stemningen så tilbagelænet at den kunne have vundet limbo-konkurrencer på seriøst niveau. Det passede mig perfekt. Jeg bestilte kildevand til den ene hånd, øl til den anden, og slæbte varerne op på række 20, hvor en edderkops hjemmestrikkede fluekirkegård blafrede let i vinden mellem mit sæde og nabosædet…

Fremad Amager – AC Horsens (1-4)

Mit hoved rungede som en katedral. En katedral i turistsæsonens myldretid, vel at mærke. Der blev blitzfotograferet uden tilladelse. Jeg talte nænsomt mine fødder ned ad tribunens trappetrin. Den ene efter den anden. Jeg befandt mig i Sundby Idrætspark, og der var flere årsager til at det rungede bag panden. Ingen af dem var tømmermænd…

Fremad Amager – Hvidovre IF (0-1)

Jeg var en anelse ør da jeg plantede 2 x størrelse 43 i pedalerne, og satte kurs mod Øen.
Vejret fandtes ikke rigtigt på vejen derud. Til gengæld lå jeg i slipstrømmen af en parfume der mindede mig om noget, jeg glemte igen, da jeg så lysmasterne strække hals bag trætoppene på Englandsvej…

Hvidovre IF – Skive IK (3-0)

Det var i det hele taget en ren paradekørsel af en lørdag, og da jeg dumpede ned på et sæde på Hvidovre Stadion, en lille time senere, var det med udsigten til en plæne som – med undtagelse af nogle få stressrelaterede, skaldede pletter – så ud som om, den havde mod på livet…

B.93 – HB Køge (0-2)

Selv om vi efterhånden er lykkedes med at kæmpe os et godt stykke længere end halvvejs gennem januar – verdens længste målbare enhed – var der alligevel en umiskendelig stemning af nytårsdag da jeg begav mig mod Østerbro denne lørdag.
Måske kender du fornemmelsen. Gaderne var halvtomme og verden eller mit hoved rungede lidt anderledes end normalt…

Fremad Amager – Viborg FF (1-1)

Det var bidende koldt og dagslyset trængte til at få skiftet batterier, men det var trods alt lyst nok til at jeg kunne registrere de gode folk omkring mig. Den kaptajnkasketklædte stamgæst, som rutineret havde medbragt papirlommetørklæder til at haste-skurre sit sæde inden han satte sig. En yngre gut, iklædt strikhue og shorts, som jeg formoder enten har tabt et væddemål eller var i gang med at vinde et hvor gevinsten formentlig ikke var det værd. En tredje fyr faldt i staver over opvarmningen og opdagede ikke at han, udover at spise sin flæskestegssandwich, også var i gang med at spise papiret den var blevet serveret i…