Hvidovre IF – Næstved BK (0-4)

Efteråret er begyndt at gøre opmærksom på sig selv, ude på de københavnske tribuner. Kulden fra min øl tog min hånd med knoglede, krogede fingre. Den blå løbebane, der flyder mellem tilskuerrækkerne og banen, havde karakter af et ishav. Andre gange, på andre årstider, har den fremstået som Ægæiske farvande, men denne aften havde det ellers lune stadion blå læber. Oktober fyldte hele skærmen…

Brøndby IF – Hvidovre IF (1-2)

Vi ankommer lige til øllet. Med ”vi”, mener jeg mig far og jeg, og med ”lige til øllet”, mener jeg både i overført betydning og bogstavelig talt. Vi er sen på den, men runder alligevel loungen, hvis navn er dedikeret til den nyligt afdøde legende på disse egne, Ebbe Skovdahl, og køber en øl hver. Det kølige indhold i plastikkrusene kommer ikke til at gøre vores fingre nogen tjenester denne dag, men det kan vi ikke tage os af. 
Vejret er smukt og skarpt. En pyntesol og luft, man kan skære sig på…

Hvidovre IF – Fremad Amager (3-0)

Sommerferiens gule overstregningstusch lod til at strække sig hen over denne fredag.
En halv time før kampstart var stemningen så tilbagelænet at den kunne have vundet limbo-konkurrencer på seriøst niveau. Det passede mig perfekt. Jeg bestilte kildevand til den ene hånd, øl til den anden, og slæbte varerne op på række 20, hvor en edderkops hjemmestrikkede fluekirkegård blafrede let i vinden mellem mit sæde og nabosædet…

Fremad Amager – Hvidovre IF (0-1)

Jeg var en anelse ør da jeg plantede 2 x størrelse 43 i pedalerne, og satte kurs mod Øen.
Vejret fandtes ikke rigtigt på vejen derud. Til gengæld lå jeg i slipstrømmen af en parfume der mindede mig om noget, jeg glemte igen, da jeg så lysmasterne strække hals bag trætoppene på Englandsvej…

Hvidovre IF – Skive IK (3-0)

Det var i det hele taget en ren paradekørsel af en lørdag, og da jeg dumpede ned på et sæde på Hvidovre Stadion, en lille time senere, var det med udsigten til en plæne som – med undtagelse af nogle få stressrelaterede, skaldede pletter – så ud som om, den havde mod på livet…

Hvidovre IF – Vejle Boldklub (2-3)

Det var en pragtfuldt sammensat oplevelse at stå ved portene til Hvidovre Stadion, to minutter i åbningstid, på en farveløs decembertirsdag der havde budt på irsk heldagsregn, og høre ‘Sunshine Reggae’ bølge ud af hvad der – herude – lød som verdens mindste transistorradio…

KFUM København – Hvidovre IF (0-2)

Regnen prikkede mig på skulderen på Rådvadsvej. Jeg lod som om jeg ikke bemærkede det. Den blev mere og mere insisterende. Jeg bed tænderne sammen, fik tungespidsen i klemme og trådte til i pedalerne – lydløst svovlende, med en let blodsmag i munden og et hovedfuld gråvejr under hjelmen…

Hvidovre IF – Skive IK (0-2)

Tid er en pragtfuldt relativ størrelse. Jeg er nu gået ind i den fase af min sommerferie, hvor jeg ikke aner hvilken dag det er, medmindre jeg gør en indsats for at finde ud af det. Højre og venstre begynder også så småt at glippe. Det er sommerens sweet spot.

På samme måde kan afstande også virke flydende. Der er 9 kilometer til Hvidovre Stadion fra mit hjem, og denne dag føltes disse 9 kilometers cykeltur som om den var ovre før den var begyndt. Vejret var venligt, Valby Bakke var ikke mere end et greb i lungen…