Hvidovre IF – Skive IK (0-2)

Hvidovre IF 0 – 2 Skive IK
Pro Ventilation Arena, 1. division, torsdag d. 16. juli 2020 kl. 18.30


Tid er en pragtfuldt relativ størrelse. Jeg er nu gået ind i den fase af min sommerferie, hvor jeg ikke aner hvilken dag det er, medmindre jeg gør en indsats for at finde ud af det. Højre og venstre begynder også så småt at glippe. Det er sommerens sweet spot.

På samme måde kan afstande også virke flydende. Der er 9 kilometer til Hvidovre Stadion fra mit hjem, og denne dag føltes disse 9 kilometers cykeltur som om den var ovre før den var begyndt. Vejret var venligt, Valby Bakke var ikke mere end et greb i lungen.

Det kan godt have været medvirkende at dette var mit andet visit på Hvidovre Stadion og at jeg derfor ikke brugte unødig energi på at finde vej.
Min trofaste GPS, Joyce, lød også noget fornærmet da jeg først bad hende guide mig ned ad de sidste tre minutters villaveje. Fornærmet eller forvirret. Hun insisterede pludselig på at udtale ”allé” som ”alle”. Altså, som i ”alle sammen”. Det fik således en noget mindre poetisk klang at dreje ned ad Sollentuna Allé.

Men det er underordnet, for der er noget evigt poetisk over at runde lige præcis dét hjørne der pludselig åbenbarer stadionprojektørerne. Synet af de langlemmede lysmaster gør noget helt særligt ved mig. Måske er det Annisette og resten af Savage Rose der har været med til at kode det ind i mine nervebaner som barn. Når lysene tændes i parken.

Det var imidlertid Nephews ’Superliga’ der væltede ud af højtalerne, da jeg gik gennem portene og ind langs den lysende blå, ottesporede, løbebane der slænger sig om plænen på stadion.
Man kan argumentere for at sangvalget nok var at sigte lidt over målet, da Hvidovre IF i denne kamp skulle forsøge at sikre sig vitale point for at undgå nedrykning til 2. division.
(…og da jeg hastigt ville notere dette på min telefon, fik jeg ramt forkert og fik således skrevet at det var at ”digte over målet”, hvilket på sin vis synes endnu mere passende)

Man kan argumentere for at det var et decideret jinx, men mere om det senere.
For der var først og fremmest en sitren i luften, som jeg ikke oplevede ved mit første besøg på dette stadion.
Der var mærkbart større fremmøde, og således var antallet af personer på tribunens stemningsafsnit også femdoblet, sammenlignet med de tre personer, der udgjorde det, ved mit første visit. Der var bannere og konfetti. Sågar hele to trommer, denne gang. Og en laissez-faire holdning til stavelser.
(Bank, bank – bank-bank-bank-bank – ”Hvidovr’!”)

Og Daniel var der selvfølgelig igen denne dag. Eller, jeg ved jo ikke om han hedder Daniel, men han ligner så meget en Daniel at det ikke kan være anderledes.
Han troppede op ulasteligt klædt i Hvidovre IF-bøllehat og lignede en million pesetas.
Først dansede han, hvad min gamle musiklærer på Fløng Produktionshøjskole nok ville have betegnet som ”tvangssalsa”, til Despacito – og da Mr. Swing King nogle minutter senere blæste ud på tilskuerrækkerne var billedet var fuldendt.

Det var selvsagt et syn der varmede. Det var der brug for. Min vejr-app, som havde brugt hele dagen på at fortælle lystfiskerhistorier, påstod at det var 19 grader, men fortæl lige det til skydækket og de sibiriske kastevinde der hærgede på tribunen.

Jeg havde drukket en ekstra øl – det var trods alt torsdag, fredag eller lignende – og sad i shorts, med ben der var ligeså flotte blå som løbebanen, og når lidt hvid konfetti i ny og næ blev hvirvlet forbi, lå illusionen om snefald lige for.

Da spillerne løb på banen fyldte konfettien med ét hele skærmen. Så meget blå, hvid og rød i luften at en fransk patriot ville have fældet en tåre. En ikke uvæsentlig procentdel af herligheden landede i min øl. Det gjorde ingenting. Der kan opstå en uforfalsket glæde og klubkærlighed til disse divisionskampe, som til hver en tid vil rundbarbere et stadion med en kapacitet på 60.000+, proppet med turister.

Men så startede kampen. Desværre, fristes man til at sige. Æstetikken på banen var til at overse. Tilskuerrækkerne holdt i første omgang fanen højt, til trods for rodebutikken på grønsværen. Det blev mere en tilstand end en fodboldkamp, og ikke mange episoder skilte sig ud fra suppedasen.
I det 18’ende minut fik Hvidovres målmand, Filip Djukic, dog viftet et nærgående hovedstødsforsøg over overliggeren med det yderste af lillefingerneglen.

Uden helt at have statistisk belæg vil jeg mene at Hvidovre i løbet af første halvleg fik tildelt omtrent 538 hjørnespark, som førte til lige præcis ingenting.
Til gengæld lød der et bredt suk, som et kollektivt nyrestød, da Skive kort før pausen bragte sig foran på et hovedstød. Råbene blev til mumlen, sitren blev til murren. Det hjalp ikke stort at solen – den arrogante humørspiller – stemplede smådovent ind efter en times spil.

I det 65’ende minut eksploderede det hele. På falsk grundlag. Hjemmeholdet fik bolden i nettet, hvorefter dommerteamet ødelagde festen ved at annullere målet for offside. Stemningen krængede nu faretruende. En ung kvinde bag mig råbte ting som ville få mig udelukket fra Facebook, hvis jeg gengav dem ordret. Jeg hørte Daniel mumle ”Jeg kunne have været hjemme og sortere tegneserier” til sig selv.

På hele stemningsafsnittet var stemningen nu lunken. Daniels hjemmedrenge begyndte at hænge med næbbet. En af dem stod demonstrativt og sang højere og højere ned i højre øre på en anden, som gradvist faldt mere og mere i staver over sin telefon.
Det er i øvrigt næsten en bedrift når det lykkes tre mennesker ikke at klappe i takt.

Ak og ve.
I 85’ende minut lukkede Skive endegyldigt ballet, da Sebastian Grønning kom højest på et hjørnespark og gjorde det til 2-0 til gæsterne. Kareten blev til et græskar, nogen snublede over en ventil og luften gik simpelthen ud af Hvidovre Stadion. Det klappede sammen som en besejret hoppeborg og der var massiv udvandring.

Solen, den laban, skinnede nu nærmest hånligt da slutfløjtet lød, og jeg fulgte strømmen ud gennem porten. Det er her, magien sker. Det er bare andre aftener.

Offentliggjort af Jonas Villumsen

I write things.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: