Brønshøj Boldklub – Ishøj IF (2-1)

Da jeg dumpede ned på mit gule sæde, var der ganske vist ikke mange levende billeder på denne sektion – en ubemandet tromme stod og fløjtede, med hænderne i lommen – men en kortbenet halv time før kampstart, begyndte liv at krible og pible frem.
En transportabel skilteskov af flag og faner blev rullet ud, og stukket i cementen; sorte og gule hvepsestriber, regnbueflag, et palæstinensisk flag, en gul fane, der så ud som om, den havde tilbragt nogle sæsoner ved fronten, hvorpå ”VIL DU BRØNSHØJ MED MIG!” var trykt med sorte versaler. Et spørgsmål uden spørgsmålstegn…

Christiania Sports Club – FC Sunshine (2-1)

Folk driver ind og ud af den lille café, som med sine knirkende trægulve, blåternede voksduge og charmerende persongalleri, kunne ligne noget løftet ud af Twin Peaks på en mild dag.
Udenfor summer det. Udenfor ligger Kløvermarkens Idrætsanlæg og slænger sig som et af Københavns største, fladeste, græsgrønneste frimærker. Om lidt skal Christiania Sports Club møde FC Sunshine på bane 3…

Tårnby FF – B 1908 Amager (1-1)

Om denne fredag rent faktisk var nævneværdigt lang, nåede jeg aldrig at måle, men verden var i hvert fald stor og grå og rungende, da jeg begav mig afsted mod den fodboldkamp, jeg havde udset mig. 
Et lokalopgør mellem to Amager-klubber skruer automatisk mine forventninger lidt i vejret. Jeg ved ikke præcis hvad det er, jeg forventer. Men noget forventer jeg…

Fremad Valby – Vigerslev Boldklub (1-1) – plus: BK Union – BK Avarta (0-1)

Det var egentlig slet ikke meningen. Mine ben bevægede mig bare denne vej. Som om, nogen havde trådt fodsporene på forhånd, og jeg bare automatisk satte mine støvler i skabelonen…

Gentofte-Vangede IF – Tårnby FF (2-2)

Scenariet omkring mig, lignede næsten en børnetegning af idyl. Det var smukt. Solen blæste træerne en midterskilning i nakken. Et fly trak stiplede linjer hen over en blå widescreenhimmel, til et soundtrack af kirkeklokker og fuglekvidder.

Og på banen lagde 22 spillere omtrent alle kræfter i. 
Ved flere lejligheder blev der demonstreret tekniske evner af fornem karakter. Der var også en situation, hvor to Tårnby-spillere faldt over hinanden, og derved gav GVI muligheden for et kontraangreb – hvilket en af hjemmeholdets spillere dog fik formøblet ved at aflevere bolden hårdt i ryggen på en intetanende medspiller, hvorefter læderkuglen luntede ud over sidelinjen mens den slog ud med armene og mumlede bebrejdende…

Brønshøj BK – Vigerslev BK (6-2)

Luften var frisk, på nippet til overfrisk, da jeg tog opstilling nær sidelinjen ved dagens bane. Denne træningskamp var placeret på en dertil indrettet træningsbane, hvor kunstgræsset var grønnere end man nogensinde ville kunne digte ægte græs. Sammenholdt med solen og staccato-vinden, var det næsten et stilfærdigt overfald på sanserne…

Brønshøj Boldklub – BK Union (3-2)

På vejen til Tingbjerg Ground så jeg ingen cykelmyg. Til gengæld havde jeg en flok cyklende hvepse som forfølgere de sidste hundrede meter op til målstregen.
Fortroppen af denne delegation klodsede bremserne 2,7 millimeter fra min ene skosnude, mens jeg småfebrilsk forsøgte at låse min svimle cykel ved hegnet ind til stadion. Fører-hvepsen hoppede af racercyklen, og blændede op for et smil i bredformat. Det reflekterede septembersolen og emmede af dåseøl, der endnu ikke var blevet drukket. Og tre point. Mindst…

AB Tårnby – Køge Nord FC (4-0)

“Nanna med den røde mund og lange sorte negle” –
Ordene og melodien blæste rundt i udkanten af hørelsen, men tog til i styrke i takt med at vi nærmede os Tårnby Stadion.
Hvis man har et stadion på Amager, virker det ærlig talt også som spild ikke at spille Kim Larsen. Ikke mindst når dagen tager sig så helt igennem strålende ud som dette pragteksemplar af en lørdag…