TRIBUNE-ZAP – 28./29. oktober 2022

Forrige weekend endte med at blive en begivenhedsrig affære for mit vedkommende.
Jeg var, mellem fredag og søndag, forbi fem forskellige kampe på fem forskellige stadioner. Den sidste af disse fem var dog en Superliga-kamp, og da jeg har besluttet mig for at denne side skal være dedikeret til fodbold i de lavere rækker, vælger jeg at se bort fra denne.

Til gengæld kan du her læse ud- og indtryk fra følgende kampe:

Fredag d. 28/10
Sundby BK – Brøndby IF
B.93 – BK Frem

Lørdag d. 29/10
Ballerup-Skovlunde – Avedøre IF
Brønshøj Boldklub – Gørslev IF

B.93 – Aarhus Fremad (1-0)

Vinden stak Dannebrog en vandret lussing, da vi stavrede op ad trapperne på den stejle tribune. Flaget var hæftet på en flagstang til højre på os, og hang og dirrede i luften. 
Blæsten tumlede skødesløst rundt over rækkerne med de hvide træbænke, og der gik ikke mange minutter før Hennings tænder klaprede i en grad, så jeg troede Rosalía, ved en fejl, igen var begyndt at spille fra telefonen i min lomme, og var nået til en passioneret kastagnet-solo…

BK Frem – B.93 (0-1)

Det sidste stykke vej kunne jeg i virkeligheden bare have ladet mig guide af lyden fra Valby Idrætspark, hvis jeg havde været i tvivl.
Man finder ikke mange tilknappede østers mellem BK Frems tilhængere, og til et traditionsrigt Københavnerderby mod rivalerne B.93 – hvor over 1000 mennesker har fundet vej til stadion – er lydkulissen et festligt stormvejr…

B.93 – Thisted FC (0-0)

Det lykkedes endnu en gang Østerbro Stadion at give mig en smuk fornemmelse af tid, der enten står stille eller ligefrem har bevæget sig baglæns.
Måske er det statuerne, måske er det den gamle tribunes træ-tag. I hvert fald stikker den blå løbebane ud som en blinkende J-dag-nissehue på et renæssancemaleri…

B.93 – HB Køge (0-2)

Selv om vi efterhånden er lykkedes med at kæmpe os et godt stykke længere end halvvejs gennem januar – verdens længste målbare enhed – var der alligevel en umiskendelig stemning af nytårsdag da jeg begav mig mod Østerbro denne lørdag.
Måske kender du fornemmelsen. Gaderne var halvtomme og verden eller mit hoved rungede lidt anderledes end normalt…

B.93 – BK Frem (0-1)

Alting lignede fra start et pletskud. En pokkers smuk dag til divisionsfodbold. Formiddagen havde budt på ren farveladehimmel og bomuldsskyer, sågar med pletvise gæsteoptrædener fra et barberblad af en sol. En af de sjældne dage i 2020, hvor tingene for en kort bemærkning føles mere rigtige end forkerte…

B.93 – Jammerbugt FC (1-2)

Da jeg satte mig på en tribunens hvide langbænke var her stort set ikke andre end mig, Hans Otto Bisgaard og min tinnitus. Det var en sær dag.

Den havde i virkeligheden været en underligt ør størrelse fra starten; ubestemmeligt vejr i en osteklokke. Sådan en dag hvor man vågner kuldeskær og skæv i kraniet.

Nu sad jeg så på Østerbro Stadion og prøvede at kradse hul i den farveløse cellofan, verden lod til at være pakket ind i. Hans Otto var i rød jakke og fin form. Det hjalp lidt på det hele…