Slagelse B&I – Noter fra tribunen

Slagelse B&I – Hellerup IK (0-1)

Jeg havde trukket pladsbillet til et sæde med ryggen til kørselsretningen og blev således spolet baglæns ind i Slagelse, denne tidlige søndag eftermiddag.

Det gjorde ikke noget. Rejsen hertil havde været nem. Stativ, visir, kasket. Solen havde spidset albuerne og møvet sig længere og længere frem mellem skyerne, mens jeg var på vej mod min tredivte stadiontur siden genåbningen i slutningen af juni.
Andetsteds i togvognen pegede en ældre kvinde på den fiskestang, en ung mand havde medbragt, og sagde ”Gi’ et nummer”. Hun sad med ansigtet vendt væk fra mig, så jeg kunne ikke vurdere om hun mente det alvorligt…

BK Avarta – Slagelse B&I (2-1)

Samtalerne omkring mig simrede og boblede muntert op under tribunetaget. Jeg havde udsyn til en farveprøve af en plæne – samt nogen der stod og tissede i buskadset, på højen over en bannerreklame for JIMMIs BLOMSTER, udfærdiget i de fineste Comic Sans. Jeg følte mig meget, meget taknemmelig. Fodbold er en ventil i verden…

FA 2000 – Slagelse B&I (0-0)

– Hvad anbefaler du?
– Ud over at smide den i havnen, mener du?

Nogenlunde sådan lød ordvekslingen, jeg havde med min lokale cykeldoktor fredag eftermiddag. Jeg kunne således gå weekenden i møde mærkbart fattigere, med udsigten til at blive adskillige cykelproteser rigere i en nær fremtid – og til at skulle tilbagelægge de fire kilometer, fra mit hjem til Frederiksberg Idrætspark, til fods.

AB Gladsaxe – Slagelse B&I (2-1)

Jeg har hørt at de står parkeret i lagerhaller, i Ballerup, resten af året – disse sagnomspundne, midaldrende, lycradyppede mænd, man kun ser på de danske cykelstier i de tre uger, Tour de France står på.
Denne søndag kæmpede de en ulige kamp mod naturens enorme lunger, og må have ædt sig selv utallige gange undervejs. Ingen ruter i verden er længere, end den til Gladsaxe, i modvind. Jeg føler, det er et faktum…