I starten af december var jeg i færd med at undervise en 3. klasse da en skygge pludselig faldt forbi vinduet. Det fik mig instinktivt til at afbryde min ellers nær-sublime monolog om blæseinstrumenter i etiopisk musik, da det pågældende klasselokale ligger ret højt placeret.
Det viste sig at være en fugl der faldt ned fra taget. En fugl. Der faldt ned fra et tag.
Verden er ganske enkelt holdt op med at virke.
Det fleste kan nok nikke genkendende til at dette år har været en vanvittig omgang, hvor det har føltes som om himlen er drysset ned om ørerne på os, som puds fra loftet. Efterhånden er det eneste, man kan vide sig sikker på, at man ikke kan vide sig sikker på noget.
I 2020 har fodbold været min forstands lille redningsplanke.
Mine ture – 38 stk. – til diverse stadioner har fungeret som små åndehuller, og at skrive om disse ture har været en ventil i et kalenderår der har strammet om hovedet. På trods af restriktioner som følge af pandemien – I ved, den der med lidt god vilje rimer på “Trekroner” – har det alligevel været et åndeligt helle, hvor man har kunne finde liv. En af den uforfalskede glædes sidste bastioner.
En stor tak til jer, som har læst med undervejs. Jeg håber, I vil læse med i det nye år.
Tak til folk i- og omkring AB Gladsaxe, BK Frem, Hvidovre IF, Fremad Amager, Vanløse IF, FC Roskilde, Jammerbugt FC, Viborg FF, Skive IK, HB Køge, Næstved Boldklub, Brøndby IF, Brønshøj Boldklub, Slagelse B&I, BK Union, Ishøj IF, Husum Boldklub, FA 2000, Avarta, Hillerød Fodbold, Middelfart Boldklub, B. 93, KFUM Roskilde, KFUM København, HIK, Nykøbing FC, Vejle Boldklub, FC Helsingør – og på forhånd tak til alle de klubber, jeg kommer til at se på grønsværen i fremtiden.
En stor, større, størst tak til jer pragtfulde mennesker, ude på tribunerne.
Jeg glæder mig til at opleve verden finde fodfæstet igen. Jeg glæder mig til igen at kunne sidde ved siden af min far med udsigt til en plæne og 2 x 11 spillere. Også selv om det er en af de søndage hvor vinden synger i knoglerne, og samtlige 22 mand er udstyret med fem tommelfingre på hver fod. Jeg glæder mig til at de folk, som i forbindelse med nedlukninger har fået flået hele deres sociale netværk op med pløkker, igen kan få en kærlig krammer eller en kærlig lammer af deres venner. På tribunen såvel som andre steder.
Tak for i år, folkens – og godt nytår. Hold ud, hæng i. Det bliver godt igen.
Noter fra tribunen 