HIK – Nykøbing FC (1-2)

Det havde været så kold en morgen at alle folk på cykelstien blev indhyllet i hver deres yderst lokale skydække hver gang de trak vejret. Og det gjorde de heldigvis.
Det gjorde jeg også. Efter to ugers aldeles ufrivillig pause fra stadionbesøg, skulle jeg endelig afsted igen. Denne fredag var vejret pludselig klart, som om det var faldet nogen ind at pudse verdens vinduer i løbet af natten, og jeg stirrede ind i tre dage med kampe på tre forskellige stadioner. Hvilken udsigt…