Author Archives: Jonas Villumsen

Ishøj IF – BK Frem (2-0)

Det er en aldeles pragtfuld, lille, grøn park jeg bliver sluset ind i. Der er træer hele vejen rundt om banen. To røde træbygninger udgør boderne. ’Lambada’ spiller fra henholdsvis stadionhøjtalerne og min barndom i start-90’erne. Ved pølseboden spørger en mand om man kan betale kontant. Det kan man godt. I fjerneste ende af parken, hænger et stort banner hvorpå der er trykt ”KONGEKLUBBEN” i versaler. Men det er ikke Real Madrid, det her – det er heldigvis den danske 2. division…

BK Frem – Fremad Amager (3-0)

Der var et sted mellem en time og ti minutter til kampstart, og vi sad med store, lukkede øjne i solen, i udkanten af den ene endetribune. Træplankerne var lune at sidde på. I modsatte ende af stadion, var adskillige træer begyndt at hoste op med klare farver. 
Som for at perfektionere perfektionen, daskede ’Bellevue’ med CV Jørgensen ud af stadionhøjtalerne. Sangen føltes som enten en trailer for, eller et resumé af, en smuk sommer…

En 3-årig stadiondebuterer – og et sted i baggrunden: Brønshøj Boldklub – Holbæk B&I (1-1)

Dette er ikke en normal note fra tribunen – hvad dét så i øvrigt ellers også måtte betyde. 
Det kan måske læses som et lille appendiks til den tekst, jeg postede for en uge siden. Måske ikke. Men de har trods alt det tilfælles, at de er postkort fra samme hjemmebane.

Det bliver muligvis kortere i denne omgang – og hvis ikke, så i hvert fald med et noget mere begrænset fokus end mine sædvanlige skriverier. Overhovedet at sætte mig og skrive dette, er en lige så spontan beslutning, som det var at besøge Brønshøj Boldklub igen i går…

Brønshøj Boldklub – Sundby Boldklub (0-0)

Min tidsregning, denne lørdag, var ikke helt afstemt med resten af verden. Og da jeg ankom til Tingbjerg Ground, var det omtrent en halv time senere, end det egentlig havde været min intention. Således mødte jeg halen af en stor, smuk menneskeslange, et godt stykke vej før jeg nåede frem til portene ind til selve stadion. Folk var troppet op i mængder og antal, man ikke umiddelbart forbinder med 3. division. De var overalt. Folk. De talte, lo, nøs, frøs, svedte, ledte efter små åbninger i hinandens begejstrede monologer. De talrige, klassiske hvepsestribede trøjer lyste op uanset hvor man vendte blikket hen. Der er noget særligt over netop denne trøje i solskin…

Pokalfinale: Silkeborg IF – AGF (1-0) – Noter fra skyboxen feat. Onkel Hawaii

Alting bølger i rødt, i venstre side af billedet, og i hvidt, i højre side. Nationalmelodien sniger en lille rem af gåsehud ind gennem et vindue på klem i vores sneløse snekugle. Jeg kan som altid sværge, jeg hører nogen synge ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe lager haves”, men kan ikke placere lydkilden. Måske er det min egen mund, det kommer fra…

Brønshøj Boldklub – Gørslev IF (2-0)

Et regnvejr, jeg ikke havde forudset, begyndte at omdanne min jakke til en svært gennemskuelig priktegning. Jeg havde netop overhalet en lille delegation Brønshøj-tilhængere, som kom gående gennem gråvejret langs mosen, trækkende med deres cykler, udstyret med hver deres langstrakte øldåse som balancestang…

Holbæk B&I – BK Frem (0-2)

Det sekund, motoren tænder, og vi flytter os de første millimeter på Julius Andersens Vej, bryder størstedelen af forsamlingen omgående ud i dagens første fællessang. Det viser sig hurtigt at de sidder vidunderligt løst på folk, disse sange. Ruderne er dugget til, varmen banker hovedet mod loftet i slowmotion, hvor den sætter sig som kondens, og i løbet af kort tid omdanner bussen til en smuk, blå-rød drypstenshule…

BK Avarta – Hillerød Fodbold (0-3)

Da jeg havde genvundet følelsen i mine fingre, kunne jeg således besvare en besked fra en ven, der – forståeligt nok – skrev “Hvorfor gør du det?”
Gennem et vindue kunne jeg se spillerne forlade banen, og drive mod en velfortjent pause.
“Jamen, jeg gør det fordi jeg ikke kan lade være. En mellemting mellem et frirum og en afhængighed” skrev mine tommelfingre tilbage. “En afhængighed af et frirum!” fulgte jeg op, nogle sekunder senere, da min hjerne var sync’et op. Jeg betragter svaret, der aldrig kom, som en stille, opgivende hovedrysten…

Brønshøj Boldklub – AB Tårnby (1-0)

En symfoni af øldåser, der blev klikket åbne, lød omkring mig. På banen drev Mikael Lumb rundt med både Andrés Iniestas rygnummer, frisure og ambitioner, og et sted i horisonten, ovre bag modsatte sidelinje, kravlede en bus rundt mellem nogle træer.
“- og så går vi på druk! – Hey!”, boogie-woogie’de tilhængerne nu ovre fra stemningssektionen…