Danmark – Kroatien (0-1)

En ældre gut, med en øl til hver hånd og et udmattet smil gemt i overskægget, stablede sig op ad de sidste trappetrin, inden han endelig kunne blinke af, dreje ind på sin række, og dumpe ned på sit sæde. Hans ansigt lyste i en nuance, så han kunne have sparet den røde farve på sine Dannebrogsmalede kinder. Han kastede et blik ned over Parken, tabte det nærmest i sin forpustelse, men lignede én der fik sendt en lille bølge af lykke retur…

Danmark – Bosnien-Hercegovina (2-0)

Solen havde vendt sin gode kind til, og en gut bag os i køen ved indgang D2 fløjtede ’Seven Nation Army’ – fodboldstadionets svar på lasagne – med hænderne i lommen og skuldre så sænkede at det næsten så ud som om, de var gået af led.
Junistemningen var naglet fast med syvtommersøm. Syvsommersøm. Syvtommerdrøm.