FC Roskilde – KFUM Roskilde (1-0)

FC Roskilde 1 – 0 KFUM’s Boldklub Roskilde
Roskilde Idrætspark, 2. division, fredag d. 6. november kl. 19.00


Projektørerne fra Roskilde Idrætspark lyste op som D’Angleterre i december og tegnede tilfældige kruseduller på min nethinde. Jeg stod i mine egne tanker og ventede på at komme over krydset mellem Ringstedgade og Jernbanegade, da masterne pludselig skar sig ind i synsfeltet, på et ellers blåsort stykke november.

Det snurrede let i fingerspidserne under vanterne. Dette var noget særligt. Intet mindre end et historisk lokalopgør på min hjemstavn, Roskilde, hvor byens to største klubber for første gang skulle møde hinanden i Slaget om spirene.

Aftenens hjemmehold, FC Roskilde, er udstyret med en navlestreng der fører tilbage til moderklubben RB1906 – ikke overraskende grundlagt i 1906. Aftenens modstander, KFUM Roskilde, er grundlagt i 1929, men på trods af at de to klubber har tilbragt små hundrede år i hinandens baghave, har de aldrig tidligere mødt hinanden i et gældende opgør. Det skulle de denne fredag.

En god indikation på det historiske aspekt i dette møde, var at billetterne til kampen blev udsolgt på et blink af et minut. Et online-lotteri, hvor rigtig mange blev præsenteret for en bitter nitte, da de opdaterede deres browser. En sådan efterspørgsel er sjældent set i 2. division, og jeg følte mig som en af de heldigere asener over at være udstyret med et adgangspas.

På vej, langs Rådmandshaven, gik det op for mig at det er første gang i umindelige tider, jeg har overværet en fodboldkamp med start efter mørkets frembrud. Det gør noget særligt ved stemningen. Og temperaturen.

Jeg trak min hue godt ned i panden. Det var en diplomats hovedbeklædning. På trods af at jeg er født og opvokset i Roskilde har jeg ingen favorit blandt de to klubber, så jeg havde valgt at trække i en hue med et emblem fra Nørrebro United – klubben hvor min 5-årige søn tumler til fodbold om tirsdagen – og på den måde påberåbe mig neutralitet. Eller måske sigte ved siden af skiven, og præstere at lægge mig ud med begge tilskuerfraktioner.

Det lykkedes at ramme den rigtige port ind til stadion i andet forsøg. Af ren vane søgte jeg mod indgangen til hovedtribunen, hvor jeg har siddet ved mine seneste besøg, men den overdækkede tribune var i dag forbeholdt sæsonkortholdere og sponsorer, så jeg hørte til på modsatte langside. Her er der hverken tag eller sæder, men derimod plateauer, hugget ind i højen langs banen.
Jeg travede ind i parken med bredformatsmusik i ørerne, mens nostalgien afholdt sin egen lille ceremoni i anledning af nu at befinde sig på de trin, jeg har tumlet rundt på som barn.
 
Jeg tog mit mundbind af, fik i samme bevægelse flået mine hovedtelefoner ud af ørerne, og dumpede nådesløst tilbage ned i 2020 igen. Det højstemte soundtrack fik en brat afslutning og jeg kunne konstatere at de to drenge, der havde valgt sig en plads ved siden af mig, af uforklarlige årsager talte engelsk til hinanden 90% af tiden, selv om de var de to mest pæredanske danske pærer, man kan forestille sig.

Ovre fra de dyre pladser på den modsatte langside rungede Coldplays ’Viva La Vida’ som et fjernt ekko af FC Barcelonas magiske 2010/11-sæson. Mit bud er at ingen havde forventninger om at fodbolden denne aften ville ramme tilsvarende høje nagler, men forventninger var der nu alligevel i metermål.
I hvert fald gik snakken lystigt på trinene omkring mig, hvor folk med tilhørsforhold til begge klubber løbende havde indfundet sig på tæpper, puder, kryds, tværs, må og få. Det lød som en hønsegård pitchet fem oktaver ned. Og ølhanerne havde allerede sved på overlæben.

Så løb KFUM-mandskabet på banen. Jeg var ved at få forfrysninger i øjnene da jeg opdagede at deres målmand havde besluttet at tilbringe aftenen i korte ærmer. Der blev hujet og buhet i én stor pærevælling. Straks herefter fulgte FC Roskilde-mandskabet. Der blev hujet og buhet i én stor pærevælling. Kun et par få diplomater helgarderede sig ved at råbe ”ROOS-KIILD-E-EEEE” om og om igen.

Kampen blev sat i gang. Der var en let tåge i luften, stadionlysene var blændende, det var fredag, vi var til lokalderby nummer 1 og Roskilde nærmede sig allerede det rowdy hjørne.

En kasketklædt gut til venstre for mig, som sagtens kan have heddet Allan, var i fuldt vigør. Min første tanke var at han var nervøs, men i virkeligheden var han nok bare rastløst anlagt. ”Jeg får stress i røven af at sidde ned” var det første, jeg hørte ham sige.
Det var ikke det sidste, jeg hørte ham sige. Derimod husker jeg det nærmere som et sambaoptog af en talestrøm i det meste af første halvleg, hvor han stort set kun holdt pause for at bøvse. Hvilken energikilde. Han kunne have lyst parken op på egen hånd.

Kampen bumlede over grønsværen, med en ynde som havde den fundet sted på en grovkornet grusbane med klumper. Det var præcis som det skulle være. Ingen havde forventet polerede pasninger og finjusterede silkepoter, men derimod indædthed. Og det fik vi. Allerede i opgørets indledning var adskillige spillere fra begge klubber nede at tage nærbilleder af græstæppet.
”Den lugter langt væk af 0-0” meldte Allan, efter elleve minutters spil.

Andetsteds på rækkerne blev der livligt diskuteret VAR – eller ”VA-AR” som det hedder i Roskilde – men snakken forstummede øjeblikkeligt i det 20’ende minut, da en FCR-spiller var en enkelt skostørrelse fra at få tåspidsen på en giftpil af et fladt indlæg i feltet.

På rækken foran mig sad en gut, som jeg er ret overbevist om, gik under navnet Pølle. Han heppede bemærkelsesværdigt nok på Solrød, hvilket han fik sunget lidt om, når hans øl skulle have en pause. Allan heppede vist primært på røde kort, så vidt jeg kunne vurdere.
Det var festlige folk på tilskuerrækkerne, og undervejs blev de kun festligere, i takt med at de tabte flere og flere små flasker vodka ned i de colaer, de ellers artigt var skiftet over til. Rowdy Roskilde.

Allerede inden pausen virkede Pølle lidt tung i blikket og Allan, som lod til at være noget utilfreds med kampens manglende mål, holdt sig selv vågen ved at snakke om hvad der faldt ham ind.
”Tommy Troelsen – lever han endnu?” spurgte han, og jeg er på ingen måde i stand til at gengive ruten der bragte ham dertil. En opvisning i udadvendt stream of consciousness.
Med tre minutter tilbage af første halvleg, rejste jeg mig for at stille mig i kø til en kop kaffe. ”Hvad med Carl Lewis, egentlig – lever han endnu?” hørte jeg på vej hen til boden.

I pausen opgav jeg min plads i køen efter at være blevet nyst i nakken lige nøjagtig 9 gange, af en ældre herre som åbenbart insisterede på at stirre stadionprojektørerne direkte i øjnene, og besluttede mig for i stedet at lede efter en god plads til anden halvleg.
Duggen faldt nu med hovedet forrest og fik det langhårede græs til at føles svampet, da jeg gik langs banehegnet. Jeg gik forbi en flok unge, der virkede som om de var tørstige og havde modtaget en frisk månedsløn, de skulle se at komme af med igen.

Jeg slog mig ned nær et sæt morfædre med venlige ansigter. De var nydeligt klædt, begge med skindhandsker, og den ene bar en ternet, nypresset sixpence. Disse to gode herrer var kun et par kørebriller fra at dele garderobe med aristokraten, Hr. Tudse, fra Vinden i Piletræerne.
Det sekund, anden halvleg blev fløjtet i gang, forsvandt deres føromtalte venlige ansigter dog i de sødlige tåger fra et par cigarer i franskbrødsstørrelse.

Ørnene begyndte at cirkle omkring udeholdets mål. I det 58’ende minut opstod en stor chance, men FC Roskilde-spilleren, den tilfaldt fik et lidt for sydligt træf på kuglen og høvlede den eftertrykkeligt ud over Rådmandshaven et sted.

Til højre for mig stod en flok rødder, som jeg er ret sikker på, Ole Lund Kirkegaard havde digtet. Når de ikke bællede øl eller spyttede langspyt, råbte de ind mod banen. Ikke umiddelbart ubehageligheder, men det var lidt svært at vurdere, for udtalen blev mere og mere sløret som kampen skred frem. På et tidspunkt måtte én af dem opgive at sige ”KFUM’er”, efter tre forsøg der endte i ”Kå-femmer”.

Så faldt aftenens eneste scoring.
I det 67’ende minut måtte udeholdets keeper pludselig forholde sig til et skud fra distancen, som et uventet missil fra et fjernt land, afsendt af FC Roskildes Andreas Maarup.
Bolden slog smut på lægmusklen af en forsvarsspiller, ændrede retning, og selv om KFUM-målmanden fik hånden på, var det ikke nok til at dirigere den uden om målrammen. 1-0 til FC Roskilde, som fejrede målet på en måde, så man ikke var i tvivl om at der var mere end 3 point på spil i dette opgør.

Det sekund, bolden kyssede netmaskerne, begyndte rødderne til højre for mig at brøle ”Go’ tur, hjee-eeeeem! Go’ tur, hjee-eeeeem!”. Jeg forestiller mig at den tur formentlig har kunne klares på 10 minutter, på cykel.

En anden, større gruppe unge sad placeret til et sted, oppe bag mig. Så vidt jeg kunne vurdere holdt de med KFUM – i hvert fald var der hjertelig jubel da, hvad jeg formoder var en af deres venner, blev skiftet ind for det Orange Scene-farvede udehold, i slutningen af kampen.
En godmodig gut fra denne fraktion havde været henne for at hente friske forsyninger i ølboden. Da han gik forbi mig, kunne jeg høre ham synge en særegen mellemting mellem Champions League-hymnen og Queens ’We Are The Champions’ – i falset – som han gik der alene, med seks fadøl i en faretruende fugtig paphank, og en måltavle bag sig, der viste at hans hold var bagud, med få minutter tilbage i Roskilde Idrætspark.
Jeg vil ikke tøve med at udnævne denne gut til aftenens moralske vinder.

Indenfor kridtstregerne var det FC Roskilde der kunne slippe jubelscenerne løs, da dommeren kort tid efter fløjtede 90 historiske minutter, plus tillægstid, i seng. Det blev ikke nogen smuk omgang fodbold – mere Roskilde Kræmmermarked end Roskilde Festival – men ikke desto mindre en signifikant novemberaften i domkirkebyen.

Jeg vil folde hænderne og bede indgående til fodboldguderne om at jeg får held til at skaffe billet til det omvendte opgør, senere på sæsonen.

Offentliggjort af Jonas Villumsen

I write things.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: