BK Union – B 1908 Amager (0-1)

Udover en hidsig vind, som havde forsøgt at fjerne mine øjenbryn, var den korte cykeltur fra København N til København NV præget af 50 nuancer af rød. Der var en vrimmel af danske landsholdstrøjer fra både nære og fjerne tidsaldre, der var flag fra vinduer og altaner. Der var en busk, jeg ikke kender navnet på, som stolt havde brækket sig lyserødt udover hele fortovet.
Omkring Genforeningspladsen var de røde bygninger, som står skulder ved skulder, rykket endnu tættere sammen end normalt…

Husum Boldklub – BK Union (0-2)

Vinden for enden af Godthåbsvej var eftertrykkelig. Den stjal halvdelen af mit åndedræt og al lyd af rutevejledninger i mine hovedtelefoner.
Det var sært vejr. Det ene øjeblik mildt og sommerligt, det næste øjeblik kunne en sky med samme omfang som UFO’erne i ’Independence Day’ pludselig dukke op og suge samtlige farver ud af verden.

Denne lørdag eftermiddag havde jeg, og min alt andet end lydløse tohjulede, kurs mod Husumparken, hvor Husum Boldklub skulle tage imod gæsterne fra BK Union i Danmarksseriens 2. runde…

BK Union – Ishøj IF (2-3)

På et tidspunkt skrev jeg en sang der indeholdt linjen ”Hillerødgade er endeløs”. Den linje står jeg ved – og jeg har sjældent følt, den har ramt mere plet end i lørdags, da jeg gik på flade konvolutter langs netop Hillerødgade.
Denne eftermiddag var destinationen Genforeningspladsen i Nordvest. Sæsonpræmiere i Danmarksserien. Intet mindre…