Category Archives: 3. division

En 3-årig stadiondebuterer – og et sted i baggrunden: Brønshøj Boldklub – Holbæk B&I (1-1)

Dette er ikke en normal note fra tribunen – hvad dét så i øvrigt ellers også måtte betyde. 
Det kan måske læses som et lille appendiks til den tekst, jeg postede for en uge siden. Måske ikke. Men de har trods alt det tilfælles, at de er postkort fra samme hjemmebane.

Det bliver muligvis kortere i denne omgang – og hvis ikke, så i hvert fald med et noget mere begrænset fokus end mine sædvanlige skriverier. Overhovedet at sætte mig og skrive dette, er en lige så spontan beslutning, som det var at besøge Brønshøj Boldklub igen i går…

Brønshøj Boldklub – Sundby Boldklub (0-0)

Min tidsregning, denne lørdag, var ikke helt afstemt med resten af verden. Og da jeg ankom til Tingbjerg Ground, var det omtrent en halv time senere, end det egentlig havde været min intention. Således mødte jeg halen af en stor, smuk menneskeslange, et godt stykke vej før jeg nåede frem til portene ind til selve stadion. Folk var troppet op i mængder og antal, man ikke umiddelbart forbinder med 3. division. De var overalt. Folk. De talte, lo, nøs, frøs, svedte, ledte efter små åbninger i hinandens begejstrede monologer. De talrige, klassiske hvepsestribede trøjer lyste op uanset hvor man vendte blikket hen. Der er noget særligt over netop denne trøje i solskin…

Holbæk B&I – BK Frem (0-2)

Det sekund, motoren tænder, og vi flytter os de første millimeter på Julius Andersens Vej, bryder størstedelen af forsamlingen omgående ud i dagens første fællessang. Det viser sig hurtigt at de sidder vidunderligt løst på folk, disse sange. Ruderne er dugget til, varmen banker hovedet mod loftet i slowmotion, hvor den sætter sig som kondens, og i løbet af kort tid omdanner bussen til en smuk, blå-rød drypstenshule…

FA2000 – Vanløse IF (1-2)

…AC/DC’s ’Thunderstuck’, der fungerer som indløbsmusik når FA 2000 spiller hjemme, satte i bevægelse fra højtalerne. Den nåede dog ikke engang at flytte spillerne hele vejen ind på banen, før musikken blev afbrudt af hvad der lød som nogen, der prøvede at ringe til den telefon, sangen blev afspillet fra. Der lød lidt spredt latter. Det spændte unægteligt ben for den energiske, flyvende start, musikken formentlig var tiltænkt at fungere som indpisker til. 

Det passede på alle måder til denne dags væsen.
Noget med manglende rytmer, noget med distancer…

Vanløse IF – IF Lyseng (4-2)

Denne tidlige lørdag eftermiddag havde søvn i øjnene. Den lænede sig bagover. Forsøgte at læne sig ind i den sidste rest af sommerferie, som var det en dyb liggestol, den nægtede at rejse sig fra.

Således var det også en stilfærdig oplevelse at ankomme til Vanløse Idrætspark, en halv times tid før kampstart. De få mennesker, der var ankommet før mig, sad som spredte helligdage på en stor, tom tribune, og var faldet dybt og ubehjælpeligt i hver deres sæt staver.

Jeg holder meget af intense, sitrende tribuner, men jeg holder også af den stilfærdigt summende sommer-tomhed, man kan opleve. Et fodboldstadion må også gerne være et sted, hvor folk kan sidde sammen, hver for sig, og være stille. Sådanne steder finder man generelt for få af i 2022…

BK Frem – IF Lyseng (6-2)

Aftenen forinden havde jeg – gennem skærmen på min computer – overværet en Champions League-finale, jeg stort set ikke kunne mærke. Men denne kamp, denne dag, kunne jeg allerede mærke, inden den overhovedet var begyndt. En lille spire af glæde i brystet. Jeg elsker at se Frem spille hjemme i Valby Idrætspark, og jeg elsker at se folk der ser Frem spille hjemme i Valby Idrætspark…

Vanløse IF – FC Roskilde (2-4)

Luften var tung da jeg gik ad stien fra Vanløse Station. Det føltes næsten som om, den var foldet dobbelt. Når jeg skriver ”jeg”, mener jeg i øvrigt ”vi”. Min seksårige søn og mig. 

Der lød en rumlen, et sted fremme, nær destinationen på vores rute. Ikke fra et tordenvejr, men fra en tromme der fik kærlige stryg, og ydermere tumlede rundt i cementrungende akustik.

Da vi ankom til Vanløse Idrætspark, var det sammen med en hel del andre mennesker, i en hel del forskellige aldre. Himlen havde fortsat tunge bryn, men den nye kunstgræsbane lignede en vandkæmmet konfirmand og folk havde smil smurt over ansigterne…

BK Frem – IF Lyseng (4-1)

Jeg skal være ærlig; denne lørdag syntes at have fået det forkerte ben ud af sengen. Jeg kunne fra starten fornemme at den ikke var helt på min side. Det hang i luften. Og luften stod bare og gloede dumt på mig, da jeg gik om i gården for at hente min cykel.

Farverne syntes at være løbet helt ud af billedet, da jeg placerede fødderne på pedalerne. Vejret var udvandet gråt, grænsende til ikke-eksisterende, og jeg selv var – som du nok fornemmer, kære læser – også lidt af en fest på to hjul…