FA2000 – Vanløse IF (1-2)

…AC/DC’s ’Thunderstuck’, der fungerer som indløbsmusik når FA 2000 spiller hjemme, satte i bevægelse fra højtalerne. Den nåede dog ikke engang at flytte spillerne hele vejen ind på banen, før musikken blev afbrudt af hvad der lød som nogen, der prøvede at ringe til den telefon, sangen blev afspillet fra. Der lød lidt spredt latter. Det spændte unægteligt ben for den energiske, flyvende start, musikken formentlig var tiltænkt at fungere som indpisker til. 

Det passede på alle måder til denne dags væsen.
Noget med manglende rytmer, noget med distancer…

FA 2000 – AB Gladsaxe (1-1)

En enkelt dødsdrukken hveps var hvad der var tilbage af sommeren.
Og den skrålede på sidste vers. 
Den hamrede hidsigt ind i tindingen på mig, to gange i træk, hvorefter den faldt ned på den træbænk, jeg sad på, med en spektakulær maveplasker. Man kunne høre det knase da den ramte.
Så trillede den ned i en revne mellem de grønmalede brædder, og tilbage stod efteråret…

FA 2000 – KFUM Roskilde (1-1)

På vej mod Frederiksberg kastede den bomstærke blæst rundt med min cykel efter forgodtbefindende. Udefra må scenariet have lignet en noget uskøn version af introscenen i Forrest Gump, hvor en fjer puffes tilfældigt rundt i vinden.
Det virkede også som mere held end forstand da jeg lidt senere havnede på den rigtige adresse, hvor jeg parkerede min store, sorte, halvrustne fjer og begav mig mod indgangen til idrætsparken…

FA 2000 – Slagelse B&I (0-0)

– Hvad anbefaler du?
– Ud over at smide den i havnen, mener du?

Nogenlunde sådan lød ordvekslingen, jeg havde med min lokale cykeldoktor fredag eftermiddag. Jeg kunne således gå weekenden i møde mærkbart fattigere, med udsigten til at blive adskillige cykelproteser rigere i en nær fremtid – og til at skulle tilbagelægge de fire kilometer, fra mit hjem til Frederiksberg Idrætspark, til fods.

FA 2000 – Boldklubben Avarta (1-0)

Der duftede lidt af efterår på Frederiksberg Stadion i lørdags. Luften havde en smule mere kant end den har haft i nogle måneder.
Det havde været nemt at synke hen i mild melankoli, hvis det ikke lige havde været for en håndfuld vanvittige kamikaze-hvepse, som væltede rundt og prøvede at starte slåskampe med alt og alle…