Brønshøj BK – Vigerslev BK (6-2)

Luften var frisk, på nippet til overfrisk, da jeg tog opstilling nær sidelinjen ved dagens bane. Denne træningskamp var placeret på en dertil indrettet træningsbane, hvor kunstgræsset var grønnere end man nogensinde ville kunne digte ægte græs. Sammenholdt med solen og staccato-vinden, var det næsten et stilfærdigt overfald på sanserne…

BK Frem – Hellerup IK (2-1)

Jeg gik gennem den ubemandede port ind til stadion, og kunne til min glæde konstatere at der fandtes liv derinde. Væskeægte mennesker. Ganske vist ikke voldsomt mange mennesker, og ganske vist nogle mere stilfærdige mennesker, end man sædvanligvis møder i Valby Idrætspark. Men det er sådan, det skal være ved disse træningskampe. De er en helt anden disciplin. De skal ikke byde på fyrværkeri, hverken på banen eller tribunerne. De er blot hver deres lille skridt i tilløbet til sæsonstarten. Eller sæson-genstarten. Træningskampe er tømmermændspleje, rekreation, et mildt fald i staver…

FA 2000 – AB Gladsaxe (1-1)

En enkelt dødsdrukken hveps var hvad der var tilbage af sommeren.
Og den skrålede på sidste vers. 
Den hamrede hidsigt ind i tindingen på mig, to gange i træk, hvorefter den faldt ned på den træbænk, jeg sad på, med en spektakulær maveplasker. Man kunne høre det knase da den ramte.
Så trillede den ned i en revne mellem de grønmalede brædder, og tilbage stod efteråret…

Vanløse IF – FC Roskilde (2-4)

Luften var tung da jeg gik ad stien fra Vanløse Station. Det føltes næsten som om, den var foldet dobbelt. Når jeg skriver ”jeg”, mener jeg i øvrigt ”vi”. Min seksårige søn og mig. 

Der lød en rumlen, et sted fremme, nær destinationen på vores rute. Ikke fra et tordenvejr, men fra en tromme der fik kærlige stryg, og ydermere tumlede rundt i cementrungende akustik.

Da vi ankom til Vanløse Idrætspark, var det sammen med en hel del andre mennesker, i en hel del forskellige aldre. Himlen havde fortsat tunge bryn, men den nye kunstgræsbane lignede en vandkæmmet konfirmand og folk havde smil smurt over ansigterne…

BK Frem – IF Lyseng (4-1)

Jeg skal være ærlig; denne lørdag syntes at have fået det forkerte ben ud af sengen. Jeg kunne fra starten fornemme at den ikke var helt på min side. Det hang i luften. Og luften stod bare og gloede dumt på mig, da jeg gik om i gården for at hente min cykel.

Farverne syntes at være løbet helt ud af billedet, da jeg placerede fødderne på pedalerne. Vejret var udvandet gråt, grænsende til ikke-eksisterende, og jeg selv var – som du nok fornemmer, kære læser – også lidt af en fest på to hjul…