Da jeg dumpede ned på mit gule sæde, var der ganske vist ikke mange levende billeder på denne sektion – en ubemandet tromme stod og fløjtede, med hænderne i lommen – men en kortbenet halv time før kampstart, begyndte liv at krible og pible frem.
En transportabel skilteskov af flag og faner blev rullet ud, og stukket i cementen; sorte og gule hvepsestriber, regnbueflag, et palæstinensisk flag, en gul fane, der så ud som om, den havde tilbragt nogle sæsoner ved fronten, hvorpå ”VIL DU BRØNSHØJ MED MIG!” var trykt med sorte versaler. Et spørgsmål uden spørgsmålstegn…
Category Archives: Kampe
Danmark – Kroatien (0-1)
En ældre gut, med en øl til hver hånd og et udmattet smil gemt i overskægget, stablede sig op ad de sidste trappetrin, inden han endelig kunne blinke af, dreje ind på sin række, og dumpe ned på sit sæde. Hans ansigt lyste i en nuance, så han kunne have sparet den røde farve på sine Dannebrogsmalede kinder. Han kastede et blik ned over Parken, tabte det nærmest i sin forpustelse, men lignede én der fik sendt en lille bølge af lykke retur…
BK Frem – IF Lyseng (6-2)
Aftenen forinden havde jeg – gennem skærmen på min computer – overværet en Champions League-finale, jeg stort set ikke kunne mærke. Men denne kamp, denne dag, kunne jeg allerede mærke, inden den overhovedet var begyndt. En lille spire af glæde i brystet. Jeg elsker at se Frem spille hjemme i Valby Idrætspark, og jeg elsker at se folk der ser Frem spille hjemme i Valby Idrætspark…
Christiania Sports Club – FC Sunshine (2-1)
Folk driver ind og ud af den lille café, som med sine knirkende trægulve, blåternede voksduge og charmerende persongalleri, kunne ligne noget løftet ud af Twin Peaks på en mild dag.
Udenfor summer det. Udenfor ligger Kløvermarkens Idrætsanlæg og slænger sig som et af Københavns største, fladeste, græsgrønneste frimærker. Om lidt skal Christiania Sports Club møde FC Sunshine på bane 3…
Fremad Amager – HB Køge (1-0)
Himlen legede stop-dans. Tændte for sluserne, slukkede dem igen, tændte, slukkede. Tændte for varmen, slukkede den igen. Verden var i gråblå spadseredragt, og alle folk var klædt forkert på…
Tårnby FF – B 1908 Amager (1-1)
Om denne fredag rent faktisk var nævneværdigt lang, nåede jeg aldrig at måle, men verden var i hvert fald stor og grå og rungende, da jeg begav mig afsted mod den fodboldkamp, jeg havde udset mig.
Et lokalopgør mellem to Amager-klubber skruer automatisk mine forventninger lidt i vejret. Jeg ved ikke præcis hvad det er, jeg forventer. Men noget forventer jeg…
B.93 – Aarhus Fremad (1-0)
Vinden stak Dannebrog en vandret lussing, da vi stavrede op ad trapperne på den stejle tribune. Flaget var hæftet på en flagstang til højre på os, og hang og dirrede i luften.
Blæsten tumlede skødesløst rundt over rækkerne med de hvide træbænke, og der gik ikke mange minutter før Hennings tænder klaprede i en grad, så jeg troede Rosalía, ved en fejl, igen var begyndt at spille fra telefonen i min lomme, og var nået til en passioneret kastagnet-solo…
Gentofte-Vangede IF – Tårnby FF (2-2)
Scenariet omkring mig, lignede næsten en børnetegning af idyl. Det var smukt. Solen blæste træerne en midterskilning i nakken. Et fly trak stiplede linjer hen over en blå widescreenhimmel, til et soundtrack af kirkeklokker og fuglekvidder.
Og på banen lagde 22 spillere omtrent alle kræfter i.
Ved flere lejligheder blev der demonstreret tekniske evner af fornem karakter. Der var også en situation, hvor to Tårnby-spillere faldt over hinanden, og derved gav GVI muligheden for et kontraangreb – hvilket en af hjemmeholdets spillere dog fik formøblet ved at aflevere bolden hårdt i ryggen på en intetanende medspiller, hvorefter læderkuglen luntede ud over sidelinjen mens den slog ud med armene og mumlede bebrejdende…
Fremad Amager – Lyngby BK (0-3)
Fyrværkeri – eller en alvorligt løs sikring i højtalersystemet – bragede og knitrede, et sted over folks hoveder. Nede i nærheden af indgangen til parken, hostede en grill stikflammer et par meter op i mørket. Den elektroniske måltavle kortsluttede få minutter inde i kampen. Råbene føg som kastevinde mellem hjemmepublikummets langside og det tætpakkede udebaneafsnit, bag det ene mål. Det var ganske enkelt en vidunderlig overbelastning af sanserne…
Lyngby BK – FC Fredericia (1-1)
Denne dag var en åben pande uden rynker. Kold og klar, streng og smuk.
Luften var, i en form for bogstavelig forstand, så skarp, at den allerede havde snittet hul på mine fingre, på vejen fra busstoppestedet til stadion. Når jeg knyttede hænderne, kunne jeg med det samme mærke hvordan min vinterdeprimerede hud slog sprækker i vilkårlige linjer, og da jeg fandt min telefon frem, for at få skannet min billet ved porten, bemærkede jeg flere steder blodet ved de små flænger, nær knoerne…
Noter fra tribunen 